Around præsenterer: Det Nye Ting - nordisk hip hop i særklasse
Vakili er en politisk engageret og sprogkyndig rapper fra Nørrebro i København. Hør ham på Det Nye TING 4. november.

Around præsenterer: Det Nye Ting - nordisk hip hop i særklasse

Med et konglomerat af nordiske rappere præsenter Music From Around historier fra det nye Norden. Skarpe meninger i et fedt flow: Det Nye TING

”Det Nye TING … mener I ikke dén nye ting?”

Næh. Ting eller tingsted er det gamle nordiske ord for et samlingssted, hvor man kunne diskutere og udveksle meninger. Hver by havde et tingsted, hvor byens ældste kunne løse stridigheder og diskuterer stort og småt. Ordet går igen i navnene på flere af de nordiske parlamenter; Folketing, Landsting, Lagting, Storting, Alting.

Det Nye TING lægger øret til gaden og tager pulsen på det nye Norden. Med et nordisk all star-hold af rappere og dj’s præsenterer Music From Around hip hop med meninger 4. november i Pumpehuset.

Ting logo 230x75

Hip hop har siden sin begyndelse været talerør for samfundets udstødte og dem uden stemme, og på Det Nye TING tager de bladet fra munden med en række historier fra Indre Nørrebro og Udkants-Norge samt fra en svensker i Ramallah og Rosengården.

Mellem de tunge beats og de taktfaste håndtegn stikker der således en ny nordisk bevidsthed frem. Mød svensk/iranske Behrang Miri, som i sine raps blander persisk, arabisk og svensk som var det ét sprog. Mød Nørrebros Vakili, der bruger sine 2.G’er-erfaringer til provokerende og intelligent at sætte spørgsmålstegn ved nationalitet, stat og magt. Og mød Atlars fra Norge, der i en globaliseret tid, hvor engelsk i stigende grad dominerer, har gjort sin hjemby, Stavangers, dialekt til sit rapsprog.

I ryggen har de tre rappere DJ Veekash (NO) og hip hop-kollektivet Veteran Cosmic Rockers (DK). Oplev det hele 4. november i Pumpehuset kl. 19.00.

Skriv til info@wmfcph.dk  og vær en af dem, der får en fribillet! 

Læs interview med Behrang Miri her

Læs interview med Vakili her

Det Nye TING er en del af Nordisk Råds kulturfestival, ting, der finder sted i København 28. Oktober – 6. November.