Terakraft (MLI)

Terakraft (MLI)

— Arkiveret under , , , ,

Tør, støvet blues-rock fra Sahara. Tidligere bandmedlemmer fra legendariske Tinariwen sætter strøm til den nordafrikanske beduinkultur

Beskrivelse af begivenhed
  • Ørkenblues
  • rock
  • Mali
  • world
  • blues
Tidspunkt fredag 21/10 2011
Starttidspunkt 21:00 Sluttidspunkt 23:00
Sted Global, København
Tilføj begivenhed til kalenderen vCal (Windows, Linux)
iCal (Mac OS X)

Der er ting, der hænger sammen: vin - roser, mælk – honning, licks 'n' chicks. Og så er der ørken og guitar. Den elektriske Hendrix’ske én af slagsen vel og mærke. Hvorfor dette er, må stå hen. Det er dog et lysende faktum, at Sahara’s endeløse sandbanker har spyttet det ene rockband ud efter det andet det seneste årti. Straigt out the desert – lige ind i hjerterne på et vestligt rockpublikum, der altid hyper efter ”the next big thing”.

I rækken af Saharas rockbands står Terakaft som et af de mest rå og tørre bud på guitarbaseret ørken blues. Riff hungrende efter vand.

Terakaft (der betyder ”karavane” på Tamasheq) blev dannet i 2001 af Sanou Ag Ahmed og Kedou Ag Ossad. Sidstnævnte var med i det originale Tinariwen line-up (og bidrog i øvrigt med fire kompositioner til Tinariwen’s første internationale udgivelse ”The Radio Tisdas Sessions”). Senere kom Sanou’s onkel – Liya Ag Ablil (Diara) – til. Også han var en del af Tinariwen – i over 20 år!

Bandets popularitet og touraktivitet fik Kedou til at forlade gruppen i 2008. I følge Terakaft selv fordi ”he preferred to remain in the desert.” Det har dog ikke sat en stopper for Terakafts popularitet – tværtimod. Når de står på Globals scene, er det med en frisk album "Aratan n Azawad" i ryggen. Som altid: tørt, råt og varmt (som i næsten for varmt).

Mere information om begivenheden