Street Party 2011 - Lindevangsparken, Danmarksgården & Stjernen, FRB
Årets gadefest kaster håndtegn og rytmiske rim ud over scenekanten, når Street Party 6.-8. maj blander danske stjernenavne med international undergrund og lokalt talent – alle indenfor street-kulturens stormtropper; hip hop og break dance. FRI ENTRÉ
| Beskrivelse af begivenhed |
|
|---|---|
| Tidspunkt |
fredag 06/05 2011 16:00
Sluttidspunkt søndag 08/05 2011 20:00 |
| Sted | Lindevangsparken, Frederiksberg |
| Tilføj begivenhed til kalenderen |
|
6. maj - Lindevangsparken, FRB
7. maj - Danmarksgården, FRB
8. maj - Stjernen, FRB
Outlandish
6. maj, kl. 19., Lindevangsparken, Finsensvej, Frederiksberg
Outlandish har med over flere hundrede tusinde solgte albums og hitlisteplaceringer på stort set alle klodens kontinenter brudt koden for det store internationale gennembrud andre danske bands kun kan drømme om. Med deres gennemført professionelle og internationale lyd og sange med noget på hjertet er drengene fra Brøndby Strand altid en oplevelse værd.
http://outlandish.dk/
MARWAN
7. maj, kl. 19., Danmarksgården, Vodroff Tværgade. FrederiksbergMARWAN gav den fuld gas med gangster-attituden på den provokerende plade P.E.R.K.E.R. Nu er han i mere modne gevandter med efterfølgeren Mennesker. Med sange om relationer mellem mennesker – både med den nære familie og det omgivende samfund – har Aarhus V-rapperen dog stadig fokus på samfundet set fra en herboende palæstinensers perspektiv. Og det er ikke altid pæne ord, der flyder ud om det danske VKO-samfund anno 2011 – som fx på den hårdt pulserende ’Korrupte Politi’.
http://www.myspace.com/marwanpimpalot
PER VERS (live)
8. maj, kl. 19, Stjernen, Mariendalvej. FrederiksbergPER VERS feat. DJ Static, Nappion & Ayoe. Per Vers er dansk raps ord-ekvilibrist par excellence. Som ubesejret mester i freestyle-konkurrencen MC Fight Night slog han sit navn fast som en intelligent og lynende skarp sprog-jonglør. Manden, der gjorde kaffe-drikning nogenlunde street med hittet ’Black Power’, er helt aktuel med sin kun anden plade, EGO. Som navnet antyder, er det en samling sange med refleksioner om Per Vers’ eget liv og de indre kampe, de fleste af os kæmper ind i mellem. Dermed møder vi også her en mere alvorlig Per Vers, end vi ellers kender ham. En undtagelse er den humoristiske beskrivelse af den evige kamp i enhver mands liv – den mellem hans hjerne og hans ’jern’ i singlen ’Ironman’.
http://per.tv/blog/
BEHRANG MIRI
Behrang Miri blander sydamerikanske, mellemøstlige og nordafrikanske toner og rytmer sammen til et medrivende liveshow med stort liveband og stor entusiasme. Den smittende energi fra scenen er svær at undgå. Den svensk/iranske rapper er en mand med klare politiske holdninger, hvilket kommer til udtryk i sange som ’Free Iran’ og ’Ramallah’, og han er i Sverige ikke kun kendt fra hip hop-miljøet, men også som en aktiv skribent og debattør i mange medier. På scenen har han orientalske instrumenter som darbouka og maktoub samt violin og saxofon – så også lydmæssigt bliver det en oplevelse ud over det sædvanlige.
http://www.myspace.com/behrangmirimiddleeast
KHAL ALLAN
7. maj, kl. 17., Danmarksgården, Vodroff Tværgade. FrederiksbergKHAL ALLAN blander skarpe rim, skæve samples og slæbende beats sammen til en række velfortalte, rå hverdagshistorier om op- og nedture i virkelighedens København… nok mest nedture. Rapperen med baggrund i Organiseret Riminalitet har stået bag et par særdeles roste udgivelser, der er blevet kaldt ’det bedste i dansk hip hop siden Malk De Koijn’. Lyt engang:
http://www.myspace.com/khalone
MUND DE CARLO
8. maj, kl. 18, Stjernen, Mariendalvej. FrederiksbergMUND DE CARLO er det nye unge håb i dansk rap, hvor han både har gjort sig bemærket som freestyle-rapper og som album-artist. På sin nye plade ’Det ta’r tid’ viser den unge mand sit lyriske og rytmiske talent frem, der også viser, hvorfor han er en efterspurgt underviser, når næste generation af rappere skal rendyrkes. Glæd dig til Mund de Carlos live set up hvor ham med sig 6-mands orkester viser vejen for ny dansk rap.
http://www.myspace.com/munddecarlo
http://munddecarlo.dk/
VETERAN COSMIC ROCKER FEAT WEST AFRICA
Alle dageVeteran Cosmic Rockers feat. West Africa. Det råt swingende hip hop-kollektiv VCR, der tidligere havde fast base på Vegas Ideal Bar, har hentet fem fyrige rappere fra Vestafrika. På en blanding af engelsk, gadefransk og lokale stammesprog deler de ud af historier fra de støvede gader fra Senegal, Guinea Bissau og Mauritanien. Selvom man ikke forstår et ord, er man ikke i tvivl om den sociale indignation og politiske frustration, der præger det lyriske univers. Og så er det møg-funky … Hør selv:
http://www.myspace.com/559619100












