Qbico U-nite
Global Copenhagen præsenterer Qbico U-nite
| Beskrivelse af begivenhed |
|
|---|---|
| Tidspunkt |
lørdag 08/05 2010 23:00
Sluttidspunkt søndag 09/05 2010 02:00 |
| Sted | Global Copenhagen |
| Tilføj begivenhed til kalenderen |
|
Denne
lørdag lægger Global hus til de psykedeliske jazz-bomber fra Qbico
U-nite, og det tegner til at hele klang-spektret - og lidt til - vil
blive taget i brug.
Danske, finske, italienske, engelske,
amerikanske og tyske musikere bliver samlet under det italienske
kult-pladeselskab Qbicos eksperimenterende banner og aftenen kommer til
at stå i den gode karma og energiens tegn.
Qbico
har afholdt lignende arrangementer rundt omkring i verden i løbet af de
sidste fem år, men denne gang er det Global, der har æren af at være vært, når lydbølgerne fra nogle af de mest interessante navne
indenfor den syrede og eksperimenterende moderne jazz breder sig over
København.
De optrædende bands vil denne aften være:
Hartmut Geerken (GER) & Don Moye (US)
Den
tyske multikunstner Hartmut Geerken benytter sig både af traditionelle
asiatiske- og hjemmebyggede instrumenter og spiller denne aften sammen
med Don Moye. Hartmut Geerken har i 70èrne spillet sammen med navne som
Sun Ra, John Tchicai m.fl. Den amerikansk percussionist Don Moye har
spillet med bl.a. Art Ensemble Of Chicago, Black Artist Group. Geeken
& Moyes musik tager bl.a. udgangspunkt i europæisk avantgarde og
asiatisk folkemusik.
Frank Perry (UK)
Den engelske
lydhealer og New Age-pioner Frank Perry tropper op med sine tibetanske
”Singing Bowls”, som han har mestret siden han begyndte at gå
musikkens vej i 1964. Han har turneret over hele verden, modtaget
adskillige priser, deltaget på over 100 albums og regnes for at være en
af de fineste Singing Bowl musikere på verdensplan.
Jooklo Finnish Quartet (FIN)
Det
finsk-italienske free jazz kollektiv Jooklo Finnish Quartet har før
gæstet Danmark i diverse konstellationer, og vil denne aften stå for
noget af det mest kosmiske og organiske jazz, der for tiden kan
opdrives.
Shiggajon (DK)
Duoen Nikolaj Brix Vartenberg
og Mikkel Reher-Langberg er den hårde kerne i denne gruppe, hvis
lydbillede tager udgangspunkt i en primitiv, folkemusik-inspireret jazz
og kan føre til lidt af hvert alt efter hvor solen, månen og stjernerne
befinder sig den pågældende aften.





