Fanfare Ciocarlia & Boban Markovic Orkestar

Copenhagen Jazz Festival, Roskilde Festival og Koncerthuset i DR Byen præsenterer: BALKAN BRASS BATTLE

Beskrivelse af begivenhed
    Tidspunkt fredag 20/05 2011
    Starttidspunkt 20:00 Sluttidspunkt 23:00
    Sted Koncerthuset, Ørestad
    Tilføj begivenhed til kalenderen vCal (Windows, Linux)
    iCal (Mac OS X)

    De sidste to års samarbejde mellem Copenhagen Jazz Festival, Roskilde Festival og Koncerthuset i DR Byen om den internationale verdensmusikfestival WOMEX har knyttet de tre store aktører på live-scenen tæt sammen. Nu forener de kræfterne yderligere for at videreudvikle og styrke den internationale verdensmusikscene herhjemme. Den første koncert præsenteret af de tre parter er den 20. maj, hvor koncertsalen i Koncerthuset vil danne ramme om BALKAN BRASS BATTLE.

    Der er tale om et musikalsk møde af historiske dimensioner, når de to mest skarpslebne repræsentanter for roma brassbands krydser klinger: rumænske Fanfare Ciocarlia og serbiske Boban i Marko Markovic Orkestar. Begge orkestre turnerer jorden rundt og anerkendes som de ypperste på hver deres felt, hvor traditionen er lydhør over for internationale og moderne musikalske impulser. Men spørgsmålet ulmer blandt fans: Hvem af de to kan spille hurtigst, højest, kraftigst?

    I en næsten to timer lang tour-de-force vil de regerende rumænske og serbiske konger dyste på glødende horn. Musikalske styrkeprøver hvor den vildeste musik fra Balkan og Østeuropa fyres af i et hæsblæsende show-off af tricks og talenter. Begge orkestre vil trække deres mest nådesløst funky repertoire op af hornet - og bogstaveligt talt forsøge at blæse modstanderne af  scenen! Publikum kroner kongerne. Den unge løve Marko Markovic, hidtil ubesejret, vil tage det  som en æressag at sætte rumænerne på plads. Men kan serberne følge med, når Fanfare Ciocarlia trykker speederen i bund i Koncerthusets unikke rammer?

    Der er lagt i ovnen til en funklende aften i overskuddets tegn med et festfyrværkeri af messing i øregangen.

    Følg optakten til the brass battle her: 

    http://www.asphalt-tango.de/ciocarlia-markovic/video.php 


    Læs mere om arrangementet og køb billetter her: 

    http://www.dr.dk/Koncerthuset/Kalender/2011/maj/balkan-brass-battle.htm