Vakili vil ud af båsen

Vakili vil ud af båsen

Den danske rapper Vakili er træt af at blive sat i bås. Enten som 'mønster-indvandrer' af musikbranchen eller bandekriminel af det omgivende samfund. Men det kommer der heldigvis god hip hop ud af. Læs interviewet her.

Babak Vakili er navnet på en ung idealistisk rapper fra Nørrebro i København. Idealistisk i den forstand, at han ønsker at røre folk med sine sange og sine tekster, råbe dem op og gøre dem klogere på verden omkring dem. Her har han gennem hip hoppen fundet en mulighed for at tale til folk og få sine budskaber igennem samtidig med, at han underholder dem og giver dem et beat, de kan danse til. Selv siger han:

“Hiphop og rap kan i kraft af sin urbane og ungdommelige udtryksform sætte ord og billeder på nogle problematikker, som unge der er marginaliserede, undertrykte, frustrerede, kan relatere til. Og så er rap, i kraft af, at det tager udgangspunkt i ordet og består af længere vers end fx rock, lettere at anvende til udtømmende at beskrive følelser, stemninger og ikke mindst budskaber af forskellig karakter.”

Han arbejder aktivt med sproget og vil gerne finde den gode formulering eller det rammende udtryk, der sætter budskabet på spidsen.

“Jeg bruger afgjort mit sprog meget bevidst. Prøver altid at vende og dreje min sproglige vendinger på en måde, så de bliver så let forståelige, men samtidig så skarpe og sofistikerede, at de tvinger folk til at reflektere over dem.” 

Derfor skiftede han også rapsprog undervejs. 

“Jeg startede med at rappe på engelsk, men med årene gik det op for mig at dansk, som er det sprog, jeg behersker bedst, må være det sprog, jeg kan udtrykke mig, og dermed rappe, bedst på.” 

Vil ikke være talsperson

Vakili vil gerne ses som en tænksom rapper – en intellektuel, kalder han sig i én af sine sange. Men med en indvandrerbaggrund risikerer han dermed også at blive sat op på en piedestal og gjort til talsmand for en hel gruppe. Og det ønsker han bestemt ikke. I sangen Mikrofon Tjek rapper han:

“De ser mig som en stjerne – fordi jeg er indvandren, der rapper men som stadig har en hjerne …”

Vakili forklarer:

“Det refererer til den (tit overdrevne) opmærksomhed, jeg ofte føler, jeg får, både som rapper men også som menneske, udelukkende på baggrund af, at jeg er en indvandrer, der på mirakuløs vis ikke tror han er 2pac eller arbejder i en kiosk. Og jeg tror også, at det er en følelse, der går igen hos mange indvandrere I Danmark, som prises til skyerne for at klare sig som en almindelig dansker.”

Men når man er politisk bevidst OG andengenerationsindvandrer på Nørrebro, så kan det ikke undgås at spille ind i tekstuniverset også. I sangen Se mig i øjnene handler det om, hvordan indvandrere bliver betragtet af samfundet – og kommer til at se sig selv:

“Jeg chiller med alle mine venner jeg ved de alle er bag mig – på en café med en pibe og snak om alt fra damer – til filosofi, politik og rap-citater – og folk de kigger på os som unge kriminelle – der ender dumme i et spjæld – fuck dem, problemet er at det’ sådan vi eventuelt tænker om os selv – så kom og snak om dit mindreværk – hele min generation stigmatiseres til det står klart: de er intet værd …”

Denne tendens til at blive sat i bås af andre gør også, at han i nummeret Se mig I øjnene kalder sig ‘2.g’er af politiske grunde’.

Vakili uddyber:

“Når jeg siger, at jeg er 2.g'er af politiske grunde, refererer det både til, at mine forældre var politiske flygtninge, da de kom til Danmark, og at kategorien, som fastholdes om folk som mig og generationerne efter, som "x-generations indvandrer", delvist er af politisk natur, dvs. der er politiske interesser i at differentiere landets borgere i forhold til deres forældres/forfædres baggrund.”

Er blevet mere reflekteret

Hele temaet omkring indvandrere og integration er stadig vigtigt for Vakili, selvom han ikke vil være ‘indvandrer-rapper’, men han mener heller ikke, at det fylder så meget i hans tekster mere.

“Det plejede at være uhyre vigtigt for mig, både som rapper og privatperson (at rappe om at være indvandrer, red.), og mit bedste bud på hvorfor det har været sådan, må være, at jeg er født ind i et samfund, hvor man er blevet bombarderet med billeder og ideer om, hvad en "dansker" og en "indvandrer" er, samtidig med at jeg fra barnsben er blevet tvunget til at tænke på mig selv som indvandrer - med tilhørsforhold til Danmark, men stadig indvandrer. Så hele indvandrer og integrationstemaet fyldte utroligt meget i mine tekster i starten, og ofte var det ret primitive betragtninger, og efterhånden som jeg er blevet mere reflekteret omkring det, er mine tekster om emnet blevet det samme - forhåbentligt...,” siger Vakili. 

Læs teksterne til Vakilis seneste EP, Når alt kommer til alt, her: http://www.vakilisme.dk/lyrik.pdf