Taknemmelig festival byder indenfor til syre/noise og folk fra Europa, US og Asien
Sunburned Hand of the Man

Taknemmelig festival byder indenfor til syre/noise og folk fra Europa, US og Asien

Festival of Endless Gratitude er et usædvanligt møde mellem amerikanske og danske musikere, der jammer sammen – uden at være jazz! New England møder København og sender sammen med publikum sommeren af sted med stil.

Fra den 8. til den 12. september finder kunst- og musikfestivalen Festival of Endless Gratitude sted. Det bliver fem dage med 48 koncerter med 101 danske og udenlandske, primært amerikanske, musikere – og en udstilling med værker af 40-50 kunstnere, lyd- og lysinstallationer og aktiviteter, der smelter sammen til en totalfestival, København sjældent har set eller hørt magen til. 

Improvisation og eksperimental

”Festivalen har sit meget jordnære udspring i en række københavneres stærke fascination af den musikscene, der bl.a. kaldes New Weird America, og som primært har hjemme i USA's nordøstlige hjørne, New England,” fortæller Rune Brink, ansvarlig for kommunikation og hygge. Han uddyber:

”Festival of Endless Gratitude skiller sig ud ved sit fokus på kunstnere, som arbejder improvisativt og eksperimenterende, med alt fra både elektrisk og akustistk pop og rock til elektronisk musik. Festivalens amerikanske hovedpersoner er i år John Moloney og Phil Franklin, begge fra Sunburned Hand of the Man, som bl.a. spillede Roskilde Festival '08. De er blandt primus motorerne for New Weird America/Free Folk-musikken. Utraditionel, udadvendt musik forankret i lige dele anglo-irsk folk, syrerock og New England-undergrund.”

Sunburned hand of the man1

Foto: Sunburned Hand of the Man


Facts om Festival of Endless Gratitude:

Tid: Ons. d. 8. til søn. d. 12. sept. 2010 (alle fem dage inkl.)
Udstillingen er åben fra kl. 15:00, musikken starter kl. 17:00, og festivalen lukker kl. 03:00.
Entré: 250 kr. for alle fem dage (220 kr. i forsalg) og 100 kr. for en enkelt dag.
Sted: Volume, Enghavevej 80-84, København SV


Det er tredje gang, den bikontinentale festival afholdes – første gang i Brattleboro, Vermont, i USA i 2007 og anden gang i København sidste år. Festivallen startede således som en venskabs festival mellem musikscenen i New England og de danske fans/bands i København.

Festival of Endless Gratitude finder sted i KPH Volume på Enghavevej 80-84. Udstillingen er med amerikanske og danske kunstnere, der har skabt værker og projekter til festivalen – boxfresh! Ledemotivet er interaktion og udfordring af publikum, vildt, stort, kulørt og eftertænksomt. Fra kl. 17 er der hver aften 10 koncerter (søndag dog kun 8).

Arrangør gruppen bag består af 6 frivillige som laver festivalen samt 9 årlige koncerter for at udbrede kendskabet til musikken, samtidig med at koble det sammen med de danske ligesindede bands.

To af festivalens arrangører rejste i 2008 til USA og optog en film om områdets musikere og deres helt særlige approach til det at lave musik og den ret så særprægede musik, der spirer frem herfra. Det er et musikmiljø, der i lyd og indstilling er helt anderledes end det danske. Filmen "Behind a hill" får premiere på festivalen.

Læs mere her

Kontakt og kommunikation:
Rune Brink Hansen
Mobil: 26 29 87 26
Email: rbh@festivalofendlessgratitude.dk

Involverede:
Koncertforeningen Hovedstolen
Spirit of Orr Records
Statens Kunstråd
Københavns Kommunes Musikudvalg