Sløret løftes: Første del af WOMEX 2010-showcases præsenteret
Bomba Estéreo

Sløret løftes: Første del af WOMEX 2010-showcases præsenteret

Med mere end 700 ansøgere til at fylde et program på knap 40 showcases, kom WOMEX-juryen for alvor på overarbejde i år. Kvaliteten var høj og beslutningen langtfra nem, men nu er vi klar til at løfte sløret for de første 18 world bands, der klarede sig gennem nåleøjet, og som dermed skal optræde på dette års WOMEX festival.

Når København til oktober for anden gang udgør værtsskabet for årets største verdensmusikevent, WOMEX 2010, bliver det med et varieret og særdeles svedigt lineup på hånden. Det står klart i dag, hvor første halvdel af programmet offentliggøres.

bomba estereo på roskilde

Bomba Estéreo fotograferet på sidste års Roskilde Festival (Foto: Klavs Bo Christensen, Rockphoto)

Blandt de udøvende kan vi bl.a. spotte Bomba Estéreo, som mange vil huske fra sidste års Roskilde Festival og som warm up for WOMEX 09. I år gæstes WOMEX ligeledes af divaen Nathalie Natiembé fra øen La Réunion, der med sin musik formår at navigere i krydsfeltet mellem fransk chanson og afrikanske særpræg, krydret med traditionelle toner fra det vestindiske ocean. For ikke at nævne DJ Scratchy, mangeårig tour-dj for cult-bandet the Clash, der selv præsenterer sin musik som: ”the ROCK and the ROLL of the WORLD”.

nathalie natiembe

Nathalie Natiembé

Alt i alt afslører listen, at WOMEX 2010 for alvor giver publikum noget at se frem til, når dørene slås op den 27.-31. oktober i DRs Koncerthus. Billetsalget åbner den 15. august. Vi glæder os allerede...

Hele listen over de første 18 bands til WOMEX 2010 ses her:

- António Zambujo (Portugal)

- Bomba Estéreo (Colombia)

- Cheny Wa Gune Quarteto (Mozambique)

- Desert Slide (India)

- DJ Scratchy (UK)

- Kamel el Harrachi (Algeria/France)

- Kobo Town (Trinidad & Tobago/Canada)

- LaBrassBanda (Germany)

- Malick Pathé Sow & Maoba (Senegal/Belgium)

- Mamer (China)

- Matthias Loibner (Austria)

- Mercedes Peón (Spain)

- Nathalie Natiembé (La Réunion)

- Oudaden (Morocco)

- Papa Wemba (DR Congo)

- Samba Chula de São Braz (Brazil)

- Svetlana Spajic Group (Serbia)

- Tremor (Argentina)

 

- Vi ses oppe foran -