Så er alle koncerterne på WOMEX 2010-festivalen afsløret!
Chicha Libre

Så er alle koncerterne på WOMEX 2010-festivalen afsløret!

Når København til efteråret for anden gang udgør værtsskabet for årets største verdensmusikevent, WOMEX 2010, bliver det med et varieret og særdeles svedigt lineup på hånden. Hvad enten du er til orientalsk dub fra Istanbul, psykedelisk latin-pop fra New York eller roma-inspirerede balkanrytmer, så er DRs koncerthus stedet at være den 27.-31. oktober!

baba zula

BaBa ZuLa

Så er hele programmet for WOMEX-koncerterne på plads, og der er noget for enhver smag. Dykker vi lidt ned i listen støder vi bl.a. på BaBa ZuLa, der med deres mix af orientalsk og elektronisk har tiltusket sig prædikater lige fra fra ”oriental dub” til ”contemporary Istanbul folk”. BaBa ZuLa er forøvrigt hjemmevant på de danske scener, da de bl.a. har optrådt på Roskilde Festival og ved Images of the Middle East-festivalen.

chicha libre2

Chicha Libre

Derudover byder WOMEX på en brændvarm performance fra Chicha Libre – et band, der med en potent blanding af latinske rytmer, surf rock og psykedelisk pop har skabt sig noget nær kultstatus i musikmiljøer i hjemstavnen New York. This should be interesting...

lelo nika

Lelo Nika

Og så kan vi også her afsløre WOMEX’ enlige danske præg i form af Lelo Nika – et sandt koryfæ, der fra flere kanter er udråbt til ”verdens bedste harmonikaspiller”! Lelo Nika er født ind i en serbisk roma-familie med århundrede lange traditioner inden for musikken og den særlige Balkan rytmik, som de tog med sig til Danmark, hvor han er vokset op. Nika bor i dag i Malmø og optræder på WOMEX med svenske ”friends”.

Der er med andre ord noget for alle, og WOMEX 2010 giver for alvor publikum noget at se frem til, når dørene slås op den 27.-31. oktober i DRs Koncerthus. Billetsalget åbner den 15. august, og alle kan komme med. Vi glæder os allerede...

 

Hele rækken af optrædende kunstnere på WOMEX 2010 ses her:

- Baba Zula (Turkey)

- Chicha Libre (USA)

- Damily (Madagascar)

- Danças Ocultas (Portugal)

- DJs Criolina (Brazil)

- Dobet Gnahoré (Ivory Coast/France)

- Fatoumata Diawara (Mali/France)

- Karina Buhr (Brazil)

- Lelo Nika & Friends (Sweden/Denmark)

- Líber Terán (Mexico)

- Nidi D'Arac (Italy)

- OMFO (Ukraine/The Netherlands)

- Sexteto Tabalá de Palenque (Colombia)

- Wang Li (China/France)

- Yemen Blues (Israel/USA)

- Yom, New King of Klezmer Clarinet (France)

- Zohreh Jooya & Ensemble Afghan (Afghanistan/Iran/Switzerland/Austria)

- António Zambujo (Portugal) 

- Bomba Estéreo (Colombia) 

- Cheny Wa Gune Quarteto (Mozambique) 

- Desert Slide (India) 

- DJ Scratchy (UK) 

- Kamel el Harrachi (Algeria/France) 

- Kobo Town (Trinidad & Tobago/Canada) 

- LaBrassBanda (Germany) 

- Malick Pathé Sow & Maoba (Senegal/Belgium) 

- Mamer (China) 

- Matthias Loibner (Austria) 

- Mercedes Peón (Spain) 

- Nathalie Natiembé (La Réunion) 

- Oudaden (Morocco) 

- Papa Wemba (DR Congo) 

- Samba Chula de São Braz (Brazil) 

- Svetlana Spajic Group (Serbia) 

- Tremor (Argentina)

 

- Vi ses oppe foran -