My World IMAGES: Vild, smuk og anderledes
Omar Souleyman

My World IMAGES: Vild, smuk og anderledes

26. aug. - 12. sept. 2010 præsenterer Center for Kultur og Udvikling den 8. landsdækkende, internationale kunstfestival. My World IMAGES bryder med stereotyper og klicheer og udfordrer med aktuel og nytænkende billedkunst, film, musik, litteratur og scenekunst.

Around anbefaler på Images:

Colombian all over; Musikscenen i Colombia sprudler. Sidste år vandt Choc Quib Town alles hjerter på WOMEX, og i år præsenterer WOMEX cumbia cross-overen Bomba Estéreo, som udgør dette års festgaranti.

Også My World IMAGES Festivalen har set de mange bobler i Stillehavet ud for Colombias strande, med bookingen af DJ JayCruz og CERO39. Hver især udgør de lyden af Colombias aktuelle club-scene, idet de dækker lige fra oldschool latinfunk og salsa frem til den nyeste Cumbia Digital. DJ JayCruz leverer en feststemt smag på det hele og CERO39 er en to-mands laptop elektronisk art-dance-cumbia act.

JayCruz 176x132

DJ JayCruz

Det nye spillested for verdensmusik, jazz og folk, Atlas, viser klasse i sin første verdensmusikbooking ifm My World IMAGES. Omar Souleyman giver indblik i syrisk gadeplanspop, når det er allerbedst. med et bagkatalog på mere end 500 (!) plader, spænder Souleyman over et bredt spektrum fra hidsig pop over grove udskejelser parret med et gran af eftertænksomhed. Forvent ultimativ party-musik.

 

KONKURRENCE: VIND BILLETTER TIL My World IMAGES

Quizzspørgsmål: Når den syriske hitmusiker Omar Souleyman, der optræder op IMAGES, (manden bag 500 albums) giver koncert, er han ikke alene på scenen. Ud over orkestret står der en høj ranglet mand og kæderyger. En gang imellem bøjer han sig ind over Omar og hvisker noget i hans øre. Hvorfor?

A) Omar Souleyman vi  vide præcist, hvor stort publikum er - den høje mand er hans personlige 'tæller'

B) Omar Souleyman kan aldrig huske sine tekster - kæderygeren er hans sufflør

C) Omar Souleyman har en personlig digter, der improviserer nye vers, når ånden kommer over ham - det kan selvfølgelig kun ske 'live'

Send svaret til dh@dccd.dk inden den 20. august, så deltager du i konkurrencen om to billetter til en valgfri koncert på My World IMAGES samt to IMAGES-kasketter