Behrang Miri - den rappende journalist

Behrang Miri er en kendt figur i det svenske hip hop-miljø, men ikke bare dér: Han har igennem en årrække nu også fungeret som flittig debattør og skribent, skuespiller, pædagog og underviser. Ikke mindst når det gælder integrations-spørgsmål, insisterer han på at give sine meninger til kende.

I Malmø, hvor han bor, har han startet organisationen RGRA, Rörelsen Gatans Röst och Ansikte, der forsøger at involvere unge i boligsociale områder i musik og dans. Organisationen bliver snart landsdækkende.

I hans øjne er hip hop en verdensomspændene bevægelse, der kan være talerør for de, der ellers aldrig bliver hørt. Det var derfor, han selv fandt hip hop’en som ung.

”Da jeg voksede op i 90’erne var hip hop’en dér, hvor man som ung indvandrer kunne finde en identitet. Hip hop var vores sprog – vores identitet, vores stemme. Vi var outsidere –  blatte (’perkere’) -  og dengang var hip hop musik for outsidere.”

Den unge Behrang Miri fandt dermed en identitet i at være udenfor:

”Før jeg begyndte at rappe, havde jeg en meget splittet personlighed forstået på den måde, at jeg ikke rigtigt hørte til nogen steder. I Iran blev jeg betragtet som svensker og svenskerne betragtede mig som iraner eller bare indvandrer. Her fandt jeg en sag i hip hop’en. Den er et sted, hvor man kan sige, hvad man har på hjertet og sige det på den måde, man vil. Man kan bruge det sprog, man har lyst til og bruge slang.”

Vil skille sig ud fra mængden

Han vendte sin ’anderledeshed’ til sin styrke – og skabte en position som brobygger mellem de kulturer, han repræsenterer; den mellemøstlige og den svenske.

”Som hip hop’er var jeg i begyndelsen inspireret af, hvad der kom fra USA, men jeg er ikke amerikaner, så det er ikke dét, jeg skal lave. Jeg fandt ud af, at hvis jeg ville lave noget, der er unikt, noget, der skiller mig ud fra mængden, så skulle jeg gå tilbage til mine rødder.”

Det gør han på flere forskellige måder. Både ved at sample mellemøstlig musik ind i sine sange og ved at lade teksterne handle om livet set fra en første- og andengenerationsindvandrer. I hans band er der folk fra Palæstina, Iran, Tyrkiet, Cuba o.m.m., og mange af hans sange kredser om livet som indvandrer – fx ’Papperslös’ – og internationale politiske spørgsmål, såsom ’Ramallah’ og ’Free Iran’. Men han blander også sprogene; sit modersmål persisk og svensk – samt de sprog, der høres på gaden i Malmø; arabisk, tyrkisk, kurdisk etc. Sangen ’Amout Aleyk’ (”kvinderne i mit liv”) er et eksempel på det og ikke mindst sangen ’Gårdssvenska’ (baggårdssvensk).

”Når jeg blander sprogene, som jeg gør, så er det meget bevidst. Jeg vil gerne ændre folks opfattelse af, hvad vi er for nogle mennesker ude i forstæderne og vise, at dette er lyden af moderne arabisk og orientalsk kultur. Folk tror, at muslimer kun er bedende pilgrimsrejsende og selvmordsbombere.”

Baggårdssvensk

Der ligger ifølge Behrang Miri en postkolonial tankegang i samfundets holdning til indvandrenes sprog:

”Jeg kender engelsktalende, der har boet her i årevis uden at lære svensk. Det har man aldrig set som et problem. Men når det er folk fra Mellemøsten, så er det et stort problem. Og når man siger til folk, der er tredjegenerationsindvandrere, at de taler med accent, så er det jo meningsløst. Svensk har alle dage været præget af andre sprog. Her i Skåne er vores dialekt præget af tiden som dansk, og læser man bøger fra forrige århundrede er de fyldte med tyske og franske fraser. Det er derfor, jeg taler om ’gårdssvenska’. Det er simpelthen bare en ny dialekt, der er opstået, og som er påvirket af andre sprog, men det er altså svensk,” siger Behrang Miri.

Med Behrang Miris sociale engagement og lyst til at involvere sig i politiske emner, er han også blevet en person, medierne bruger – både i Sverige og internationalt – til at udtale sig om integration, fremmedhad og lignende emner. Men hvor andre rappere med indvandrebaggrund ikke ønsker at være ’det gode eksempel’ eller talspersoner – fx danske Vakili (link) – så ser Behrang Miri ikke, at han har et valg:

”Jeg ER talsperson. Jeg ER en rollemodel. Og det er jeg ligemeget, hvordan jeg opfører mig, og hvad jeg siger. Jeg ønskede at være musiker, og jeg påtager mig det ansvar, der følger med at være en kendt person og forsøger at være et talerør for dem, der ikke har nogen stemme ellers. Jeg har fået omverdens opmærksomhed, og det giver mig magt til at prøve at ændre nogle ting. Jeg ser mig på en måde som en rappende journalist, der ønsker at gøre folk klogere på verden omkring dem, og jeg ønsker at skabe nogle platforme, hvor andre kan komme efter mig og gøre det samme.”

Det gælder både i Sverige og i udlandet:

”Da jeg lavede sangen ’Free Iran’ (engelsksproget sang om politisk forfølgelse i Iran, red.) var det min måde at sige tak for, at jeg er kommet til et land, hvor der er ytringsfrihed. Den er jeg så nødt til at bruge for at hjælpe de unge i Iran – jeg gør det ikke for mig selv.”

Se mere om Behrang Miri her